Energinet

Multiple industries

2,336 followers

Administrativ praktikant til arbejdsmiljøafdeling at Energinet

Expires in 7 days

Har du interesse foradministration indenfor sikkerhed og sundhedsområdet,og vil du gerne prøve din teoretiske viden af i praksis?

Så har du gennem et praktikophold hos Energinet i foråret 2023 mulighed for at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning og være med til at arbejde med en bred vifte af administrativ support i en stor og spændende organisation som arbejder med formålet ”Grøn energi for en bedre verden”. Dit praktikophold foregår på Energinets hovedkontor i Fredericia med stor mulighed for fleksibilitet i tid og sted.

Hvem er vi?

Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt.

Hvad tilbyder vi?

Du kan forvente at få indsigt i og praktisk erfaring med mangeemner inden for sikkerhed, sundhed og ikke mindst den administration som understøtter vores arbejde, fx gennem

  • Administrativ support til afdelingsledelsen og medarbejdere
  • Bidrage til at vedligeholde vores ressourceoverblik
  • Bidrage til forberedelse af forskellige rapporteringer og præsentationer
  • Bidrage til vedligeholdelse af afdelingens processer og procedurer
  • Diverse ad hoc-opgaver af primært administrativ karakter indenfor afdelingen

Du vil få en bred berøringsflade med alle afdelingens medarbejdere, og vil få mulighed for at få indsigt i administrative arbejdsmetoder.

Hvad forventer vi af dig?

Din uddannelsesretning er ikke afgørende, men du kan være fx være administrationsbachelor-studerende. Vi forventer dog, at du har teoretisk indsigt i administration, og har lyst til at arbejde med administrative opgaver. Samtidig er du fagligt velfunderet, nysgerrig og god til at samarbejde.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 15. november 2022. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jesper Braagaard nielsen på jdm@energinet.dk eller 2235 1769. Du kan læse mere om vores virksomhed på .

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1600 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.