Nykredit

Banking & Finance

137 followers

Dataansvarlig til Data Governance på området Betalinger at Nykredit

Expires in 6 days

Brænder du for at arbejde med Data Governance? Har du erfaring med håndteringen af forskelligartede datakilder og er god til at sikre effektive og strukturerede processer i dit dataarbejde. Så er her en unik mulighed for dig, hvor du kan komme med på rejsen om at implementere en helt ny Data Governance model i Nykredit.

Du får en unik mulighed for at få indblik i vores data og dataflows
Nykredit har en forsat høj ambition om at kunne levere produkter og løsninger i særklasse, som tilgodeser vores kunder. Derfor har vi sat datakvalitet og Data Governance på landkortet som en strategisk vigtig grundsten i forretningsstrategien. Høj kvalitet i data er afgørende i udviklingen af Nykredits fremtidige datadrevne løsninger, og det kræver klar styring og gode processer i håndteringen af data. Dit ansvarsområde bliver etableringen af datadomænet for Betalinger, der dækker over alle transaktioner, der sker i forbindelse med håndtering af vores kunders produkter.
I dit arbejde skal du have et tværgående fokus, og du kommer til at arbejde tæt sammen med datadomæneejeren, dataspecialister, dataansvarlige for de øvrige datadomæner, de primære forbrugere samt producenter af betalingsdata i hele koncernen. Rollen eksponerer dig derfor bredt i Nykredit, og du kan forvente en spændende hverdag, hvor du løbende skal sætte dig ind i forskellige situationer og problemstillinger.

Dine ansvarsområder vil indebære at:

  • bistå datadomæneejeren som overordnet ansvarlig for domænet med etablering og drift af datadomænet
  • sikre, at datadomænets kritiske data lever op til koncernens og de lovgivningsmæssige krav
  • lede og deltage i arbejdsgrupper på tværs af koncernen, som skal lægge kritiske data under forvaltning ved at etablere og vedligeholde datastandarder
  • dokumentere data lineage og implementere datakvalitetsmålinger
  • overvåge af datadomænets datakvalitet
  • sikre prioritering af fejlrettelse og eskalere de særligt kritiske datafejl til datadomæneejeren
  • udarbejde den strategiske plan for datadomænet i samarbejde med datadomæneejeren samt rapportere om datadomænets generelle datakvalitet til datadomæneejeren.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af Data, Styring & Kontroller, som organisatorisk er en del af Banking Processer og Styring. Her skal du arbejde tæt sammen med tre andre dataansvarlige for henholdsvis Kundedata, Aftaledata og Produkter. Herudover består Data, Styring & Kontroller af yderligere fem medarbejdere, der arbejder med vurdering og håndtering af operationelle risici og kontroller på tværs af flere forretningsenheder.
Banking Processer & Styring er en del af Banking Forretningsudvikling med cirka 100 medarbejdere. Her bliver du en del af et værdiskabende hold, der med stor faglighed, kompetence og engagement arbejder med kundevendte processer på tværs af Banking.

Din personlighed

Du vil komme i kontakt med mange dele af koncernen, så du skal kunne lide at møde nye mennesker og være i stand til at danne relationer på stort set alle organisatoriske niveauer. Af samme årsag skal du også være dygtig til formidling og samarbejde. Kendskab til Nykredit-koncernen og/eller datakvalitet vil være positive elementer i din ansøgning, men er ikke et krav.

Erfaring og uddannelse

Du har en kandidatgrad med fokus på finans, IT eller lignende, og så har du erfaring med dataarbejde fra et tidligere job; meget gerne en finansiel virksomhed. Det er ikke en forudsætning, at du har arbejdet direkte med Data Governance, men det er selvfølgelig en fordel.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Claus Ditlev Poulsen 20 64 69 62 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.
Vi inviterer løbende til samtaler.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.
Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.
By
København
Ansøgningsfrist
12-06-2023