Energinet

Multiple industries

2,342 followers

Junior infrastruktur arkitekt med interesse for netværksteknologi og firewall til energine at Energinet

Expires in 14 days

Du bygger hovedvejen alle andre kører på

Infrastrukturarkitekterne sikrer at vi har den rigtige infrastruktur på plads til alle de spændende initiativer, der skal drive Danmarks grønne omstilling. De bygger hovedvejen som alle kører på, og de broer der er behov for imellem teknologi og forretning for at sikre at vi allesammen lykkes.

Som infrastruktur arkitekt spiller du en nøglerolle i at omsætte de forretningsmæssige behov og visioner, til solide digitale løsninger og infrastruktur, der sætter vores brugere op til succes på kort, mellem og langt sigt.

Du bliver en del af vores Infrastructure architecture team, der består af 15 knivskarpe arkitekter. Teamet er Energinet’s hjerte når det kommer til infrastruktur, og teamet løser rigtig mange forskellige typer opgaver hvert eneste sprint. Som en del af teamet vil du byde ind med din viden og erfaring, og i tæt samarbejde og dialog med de andre team medlemmer og forretningen levere du en masse værdi til Energinet.

Der er infrastruktur i alt, og derfor spiller teamet en rolle i stort set alle Energinets strategiske projekter og initiativer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Byg bro mellem forretning og teknologi
  • Understøt forretning, projekter og initiativer med at sikre den rigtige infrastruktur til deres behov
  • Foreslå og sæt retning for infrastruktur i Energinet med fokus på netværk og firewalls

Et velfungerende værdidrevet agilt team

Teamet arbejder som et agilt produkt team, og består af mange forskellige profiler med forskellige færdigheder. Du byder ind med din ekspertviden og erfaring indenfor netværk og firewalls, men ligesom de andre team medlemmer forventes du også at byde ind med din viden og erfaring indenfor andre områder.

Teamets Produkt Owner hedder Preben, der altid står klar med opdateret vision for hvor teamet skal hen, og sørger for at backloggen altid er prioriteret med de user stories der skaber mest værdi for Energinet. Teamets Scrum Master hedder Sybille. Hun arbejder benhårdt hver eneste dag med at sikre, at der god struktur i den måde teamet arbejder, og med at sikre at teamet hele tiden udvikler sig og bliver dygtigere.

Junior infrastruktur arkitekt med masser af netværkserfaring

Du har måske arbejdet et par år i teknologibranchen, men du behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet direkte med servere, netværk og firewalls. Du har dog en sund interesse for det, og interesse i at udvikle dig og blive en dygtig infrastruktur arkitekt.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader Mikkel Windfeld på telefon 52342911.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores 

Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.