Økonomisk konsulent til rådgivning af forsyningssektoren at Deloitte Denmark

Expires in 2 days

Til vores rådgivningsteam målrettet energi- og forsyningsvirksomheder, søger vi en konsulent, som skal være med til at drive specialiseret økonomisk rådgivning.

Du bliver en del af et specialiseret team af konsulenter, hvor vi arbejder tæt sammen om fælles mål. Vi arbejder på at udvide vores erfarne team inden for regulering af forsyningssektoren. Vi har en flad struktur, og afhængig af lyst og tidligere erfaring kan du være med til at styre din egen udviklingen og opgaverne. Vi arbejder både med egentlige konsulentopgaver, men også tæt sammen med vores revisionsteams, og hjælper både kunder og kolleger på tværs af forretningen med at navigere i sektorens mange spændende udfordringer.

Vi rådgiver selskaber inden for hele forsyningssektoren (el, vand, spildevand, gas, fjernvarme og affald), og du får mulighed for at specialisere dig i flere af disse områder. Vi rådgiver med udgangspunkt i den økonomiske regulering som selskaberne er underlagt, og beskæftiger os med en stor pallette af spændende problemstillinger.

Spændende opgaver venter på dig
Som en del af vores team forventer vi, at du som led i din udvikling kommer til at beskæftige dig hands-on med flere dele af forsyningssektoren, og dermed får rig mulighed for at opbygge og/eller udbygget dine kompetencer på området.

Vi løser mange forskellige typer af opgaver inden for sektoren, herunder rådgivning om strategiske aspekter f.eks. ved udarbejdelse af modeller, ledelsesrådgivning, og bidrager til at løse konkrete udfordringer hos vores kunder.  Vi bistår også vores kunder med dialog med myndighederne, og hjælper med at udarbejde ansøgninger og andet materiale til brug for dette.

Særligt affaldssektoren står over for store ændringer, og her forventer vi at en del tid skal bruges de kommende år.

Vi driver både egne projekter, og indgår i større projekter med fx etablering af samarbejder mellem selskaber, fusioner og M&A. Vi indgår også ved udarbejdelse af sektorens specialregnskaber.

Du har følgende kompetencer og erfaring
Vi søger en kandidat der er ambitiøs, og som brænder for sektoren. Det er en fordel hvis du har erfaring fra sektoren, og at du allerede har arbejdet med økonomisk regulering.

Vi søger en kandidat der vil kunne gøre en forskel for vores kunder ved at skabe mulighederne inden for den til tider stramme regulering. Dette således, at reguleringen ikke bliver en begrænsning for den grønne omstilling, klimatilpasningsprojekter m.v. Du skal finde glæde ved at dyrke detaljerne når kunderne efterspørger det.
  • Erfaring med den økonomiske regulering af den danske forsyningssektor er en fordel, men ikke et krav.
  • Du er en positiv, selvkørende holdspiller, der tager ejerskab for opgaver, og som ikke er bange for nye udfordringer
  • Du er drevet af at hjælpe vores kunder og yde den bedste service og kompetent rådgivning, men behøver ikke være salgsorienteret
  • Du har en relevant økonomisk baggrund, f.eks. cand.polit, cand.scient.oecon, cand.merc.jur, cand.merc.aud, eller anden relevant uddannelse/erfaring.

Klik på knappen Apply ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team. Send din ansøgning, cv og karakterudskrift fra din bachelor- og kandidatgrad samt andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Derfor anbefaler vi, at du ansøger så hurtigt som muligt.

Kontakt Bjarke Elling, Senior Manager i vores team på +45 30 54 70 40, hvis du har spørgsmål om stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!