Energinet

Multiple industries

2,336 followers

Studentermedhjælper til miljø og geoscience, offshore at Energinet

Expires in 9 days

Vi arbejder med en bred palette af opgaver i offshore anlægsprojekter på vejen mod den grønne omstilling
Vi søger en studentermedhjælper til afdelingen Miljø og Geoscience med opstart i efteråret 2022. 

I stillingen bliver du en del af et team, der er ansvarlig for undersøgelser af havmiljøet ved identificering af mulige miljøkonsekvenser på Energinets offshore projekter, samt  ansvarlig for at skaffe de nødvendige myndighedsgodkendelser for projekter på havet.  Dine konkrete opgaver vil bl.a. være at medvirke til følgende:

  • Ansøgning om tilladelser relateret til forundersøgelser og anlæg på havet
  • Miljøvurderinger af anlæg på havet
  • Strategiske miljøvurderinger
  • Håndtere miljøvurderingsprocesser, offentlighedsfaser, borgermøder, høringssvar mv.
  • Styring og koordinering af marinbiologiske forundersøgelser f.eks. havpattedyr, fisk, fugle, bentisk flora & fauna
  • Fastlægge og planlægge projekter til havs inkl. linjeføringer
  • Dialog med interessenter, f.eks. fiskere, øvrige myndigheder osv.
  • (EU)udbud for konsulenter og rådgivere
  • Styring af kontrakter
  • Kvalitetssikring af rådgivers ydelser, ved eks. review af rapporter
  • Håndtere Espoo processer(Grænse-overskridende miljøpåvirkninger mellem lande)

Din arbejdstid er 10-15 timer om ugen, hvilket kan variere i travle perioder, ligesom vi naturligvis respekterer, at du kan have brug for at arbejde mindre i eksamensperioder.

Hvad forventer vi af dig?
Du har formentlig en god teoretisk og metodisk værktøjskasse med dig fra sit studie i indenfor marinbiologi, offshore projekter og planlægning, miljøgodkendelser og miljøvurdering af offshore projekter eller lovgivning relateret til søterritoriet, og er nu klar til at omsætte din viden til praksis. Har du desuden også kendskab til Geografiske informationssystemer, er du mere end klar til at blive en del af vores team. Hvis ikke, lærer vi dig det.

Vi forstiller os, at du som minimum have afsluttet 4. semester af dit bachelorstudie, men det er også ok, hvis du allerede tager tilløb til de sidste 2 semestre af din kandidatuddannelse. 

Som person er motiveres du af at samarbejde med mange forskellige fagligheder og har et løsningsorienteret og idérigt mindset. Du er nysgerrig og opsøger selv viden hos interne og eksterne samarbejdspartnere. Du evner at oversætte og formidle fagspecifikt stof til andre fagligheder både internt og eksternt.

Du trives i en udadvendt rolle, hvor du indgår i et bredt samarbejde og konstruktiv dialog med eksterne og interne interessenter, vores tekniske fagmiljø, myndigheder, eksterne rådgivere og berørte borgere - med fokus på at finde løsninger på trods af modsatrettede interesser.

Ansøgning og kontakt
Har ovenstående vakt din interesse, så er du mere end velkommen til at sende en kort ansøgning og dit cv med karakterudskrift via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 15. november 2022. Vær dog opmærksom på, at vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bolette Ejsing Dahl på mail: bed@energinet.dk og/eller telefon: 51 38 07 24 eller faggruppeleder John Adams på mail: joh@energinet.dk og/eller telefon: 25 61 30 02.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.