Skatteankestyrelsen

Public

62 followers

Sagsbehandlere til vigtig opgave med klagebehandling på området for erhvervsbeskatning at Skatteankestyrelsen

Expires in 7 days

Vil du arbejde med spændende sager på et vigtigt område af stor samfundsmæssig betydning, og har du viden om eller interesse for skatteret? Kunne du tænke dig mulighed for faglig udvikling og fleksibilitet? Så er det formentlig dig, vi søger som vores nye kollega.

 

Retssikkerhed, det rigtige resultat og fastlæggelse af praksis på skatteområdet

Vi har mange sager og derfor opnormerer vi med flere sagsbehandlere til to af vores kontorer – 5. og 13. kontor i Skatteankestyrelsen. Omdrejningspunktet for vores arbejde er retssikkerhed. Borgere og virksomheder skal opleve, at de får en fair behandling i klagesystemet og i sidste ende en korrekt afgørelse.

Begge kontorer har teams, hvor du blandt andet kan arbejde med skønsmæssig fastsættelse af indkomst, beskatning af fortjenester ved salg og udlejning af fast ejendom samt skatte- og momsfradrag for selskaber og erhvervsdrivende, herunder skatte- og momssvig. Du kan også komme til at arbejde med problemstillinger i relation til virksomhedsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Du får selvstændigt ansvar for dine sager, som du følger fra A-Z, og du vil være ansvarlig for at:

  • afholde møde med klagere og rådgivere
  • udarbejde forslag til afgørelse
  • deltage i retsmøder i Landsskatteretten og skatteankenævn

Som sagsbehandler i kontoret har du en vigtig rolle, hvor du gennem dit arbejde er med til at fastlægge praksis på skatteområdet, der er i løbende udvikling.

Skatteankestyrelsen har en meget bred faglig profil, idet styrelsen har hele skatteretten under ét tag. Du vil møde eksperter ud i alle kroge af skatteretten, der brænder for deres sager”, siger fagkoordinator Bjørn Kiilsgaard, og fortsætter ”Det gør Skatteankestyrelsen til et oplagt sted at bygge videre på sin faglighed, uanset om du er ny eller erfaren.”

 

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx er du er cand.jur., cand.merc.jur., professionsbachelor i skat eller har en diplom- eller masteruddannelse indenfor skatteretten.

Du skal kunne lide at fordybe dig i det faglige juridiske arbejde og arbejde selvstændigt med sagerne for at nå frem til det rigtige resultat, men du sætter også pris på at være en del af et stærkt fællesskab. Du er en holdspiller, der bidrager til den gode trivsel i kontoret.

Det er derudover vigtigt, at du:

  • evner at skabe og bevare overblik over omfattende og kompliceret materiale
  • arbejder drifts- og samarbejdsorienteret
  • sikrer den rette kvalitet til rette tid og
  • kan kommunikere klart både i skrift og tale

 

Om os

Kontorerne har en stærk, faglig identitet, som vi er stolte af. Vi vægter det faglige miljø – i en god blanding af socialt fællesskab, højt humør og en uformel omgangstone.

"Som nyansat er der blevet taget godt imod mig, og jeg har fra starten af min tid her i kontoret følt, at jeg er en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab med højt til loftet. Kerneopgaven og det faglige fylder naturligvis en hel del i dagligdagen, men der er også fint med plads til det sociale og det gode kollegaskab, hvilket skaber en god balance, som gør det sjovt og engagerende at gå på arbejde.", siger fuldmægtig Christian Elmgaard Bruus Hirsbro.

Dine nye kollegaer har erfaring fra såvel det offentlige som private erhvervsliv, regnskabsmæssig, skattefaglig eller juridisk baggrund, og vi arbejder i teams for at opnå stærke, faglige miljøer – vi arbejder åbent og uformelt. Kollegialt har vi et godt fællesskab, hvor vi interesserer os for hinanden.

Fleksibilitet er et nøgleord hos os, både for at sikre en effektive arbejdsgang, men også i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og -opgaver, så vi sikrer et godt arbejdsmiljø for alle. Derudover sikrer vi et grundigt oplæringsforløb i de første uger af din ansættelse.

 

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 15. august 2022, kl. 12.00. Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. oktober 2022.

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan anvendes test i forbindelse med ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Kirchheiner Boenæs på tlf. 3376 0937 eller kontorchef Morten Dreisig Olsen på tlf. 3376 0771. Hvis du vil snakke med en sagsbehandler i kontoret, kan du tage fat i Jeanett Dejgaard Stefansen på tlf. 3376 0838.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst i staten, og du bliver afhængigt af dine kvalifikationer ansat som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Begge kontorer er fysisk placeret Ved Vesterport 6, 1612 København V, men der vil for den rigtige profil være mulighed for ansættelse ved en af Skatteankestyrelsens øvrige lokationer i Odense, Silkeborg og Aalborg.

Læs mere om ansættelse i Skatteankestyrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Skatteankestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.