Student Assistant / Software Development at KMD

Expires in 10 days

Søger du en mulighed for at udfolde dit talent på Danmarks største IT-legeplads sammen med mere end 3000 kollegaer? Vil du med om bag scenen og arbejde med data og IT-systemer, der bruges af hundredtusinder af brugere i landets kommuner? Du har nu chancen for at blive vores nye udvikler og få et springbræt til fremtidens jobmarked og en karriere inden for IT.

Om jobbet

Jobbet er en unik mulighed for at kombinere IT og forretningsforståelse til at ændre ”morgendagen” for kunderne. Du vil arbejde med flere af KMD’s vigtigste produkter og dine analyser vil have stor betydning for systemernes værdi for kunderne. Hos KMD søger vi skarpe unge hjerner, som kan forme virksomhedens fremtid og være med til at digitalisere Danmark og resten af Norden. Hos KMD får du en god mulighed for at lære vigtige og eftertragtede teknologier som Microsoft Azure og SAP.

Løsninger kan være, at du laver nye modeller til at optrævle datamønstre i kommunerne eller hjælper vores kunder med procesoptimeringer. Dit valg af programmeringssprog til at løse opgaven er helt op til dig, det kan fx være en teknologi du har lært på dit studie eller andre steder. Kun din fantasi og kreativitet sætter grænserne for arbejdet i stillingen. Det kunne eksempelvis være:

  • … at optimere lønudbetalinger for +800.000 danske borgere, ansat i ”Velfærds Danmark.”, som får udbetalt 800 milliarder!
  • … at benytte Graph AI til at analysere store virksomheders netværkstrafik og fange virtuelle trusler i samarbejde med førende forskere indenfor cyber-security!
  • ... at udvikle en web-applikation i React og Express til at præsentere og visualisere vigtig business intelligence løsninger til store kunder i det offentlige eller private!

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med et studie inden for IT, matematik, datalogi eller ingeniørfag
  • Har en interesse for full-stack webudvikling, Business Intelligence, datavisualisering, data management
  • Har erfaring med at bruge Excel, SQL og har interesse for data og programmering
  • Besidder kompetencer eller ønsker at opnå kompetence i følgende sprog: Python, JavaScript, SQL og VBA
  • Har kendskab til eller ønsker at tilegne sig kompetencer inden for React, Docker, Linux, Microsoft Azure og SAP
  • Er innovativ – du kommer med nye løsningsforslag og ser ikke begrænsninger
  • Er analytisk tænkende og struktureret
  • Er selvstændig, proaktiv og har skabertrang
  • Er nysgerrig efter at lære nye ting og trives med at arbejde på flere forskellige opgaver samtidig

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads i en førende IT-virksomhed
  • En ansættelse på 15 timer om ugen
  • Fleksible arbejdstider afhængig af travle tider på studie og skema
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor de teknologier og områder, du synes er spændende
  • Gode muligheder for job efter færdiggørelse af studie
  • En plads på et af vores kontorer i Aalborg, Ballerup, Odense eller Aarhus med kantine, kaffe, festlige begivenheder og andre fordele
  • Muligheder for kundepræsentationer med store kunder, hvis det fanger din interesse

KMD og dine karrieremuligheder

KMD er en af Danmarks førende IT-virksomheder for softwareudviklere, hvorfor det er det perfekte sted for talenter med flair for IT, økonomi og at drive forretning, der kan udvikle sig. Vi er mere end 3000 KMD’ere, som arbejder med de nyeste software og teknologier. Med en kombination af rutinerede eksperter og vores to netværk for yngre talenter, Young Professionals og Student Professionals, er KMD et ideelt sted at starte karriere inden for IT.

Nysgerrig efter at vide mere?

Hvis du er interesseret og vil vide mere om jobbet og KMD er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Process & Consult Rasmus Jessen på telefon 51 21 72 85.

Husk venligst at uploade din karakterudskrift samt dit CV sammen med ansøgningen. Vi vurderer ansøgningerne løbende.