Netcompany

IT & Software

1,024 followers

Vi søger en engageret Marketing Consultant til vores globale marketing team at Netcompany

Expires tomorrow

Vi søger en engageret Marketing Consultant til vores globale marketing team

København, Danmark

Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vi søger en dygtig Marketing Consultant til at styrke vores eksterne og interne kommunikation med gennemarbejdede PowerPoint-præsentationer, som sikrer kontinuitet i både vores budskaber og visuelle identitet på tværs af organisationen.

Som vores nye Marketing Consultant får du en spændende mulighed for at bidrage til Netcompanys interne og eksterne kommunikations- og marketingindsatser. Dine primære opgaver bliver at understøtte alle vores kontorer med at fortælle de rigtige historier, styrke vores brand og kommunikere direkte til forskellige målgrupper. Det gør du blandt andet ved at udforme visuelt stærke præsentationer på vegne af et væld af interne stakeholders. Vores præsentationer er vigtige på både internt og eksternt niveau, og du vil få muligheden for at præge den visuelle identitet samtidig med at du sikrer, at tekstindholdet af præsentationerne fremstår professionelt og i tråd med vores høje standarder for brandet.

Præsentationerne spænder bredt i både form, indhold og målgruppe. Du vil blandt andet sikre knivskarpe leverancer til vores kvartalsvise interne Updates, som foregår fysisk for alle medarbejdere i alle de lande, hvor vi er til stede. Men præsentationer til brug af topledelsen og eksternt rettede præsentationer vil ligeledes lande på dit bord.

Vores marketingaktiviteter spiller en vigtig rolle i at understøtte vores forretning og sikre, at vi fremstår professionelt over for et væld at stakeholders. Dette ønsker vi at prioritere endnu højere gennem denne nyoprettede stilling.

Du bliver en del af vores stærke marketingteam

Du bliver en del af vores lille, men dygtige marketingteam, hvis primære opgave er understøtte vores forretning og sikre, at vi styrker vores brand og aktiviteter i alle lande. Din dagligdag bliver på kontoret i København, men du vil også opleve input og opdrag til brug af kollegaer i andre lande. Hos os er der kort fra tanke til handling, hvilket giver et højt tempo og mulighed for at eksekvere på de gode idéer. Du får en dyb indsigt i vores forretningsprocesser, projekter og organisation generelt, da du vil arbejde ”midt i det hele” og levere ind til mange kollegaer, der hver dag arbejder for at understøtte vores konsulenter i at udvikle samfundskritiske IT-projekter over hele Europa.

Dine primære opgaver:

  • Ansvar for produktion og udvikling af PowerPoint slide decks
  • Sikring af vores visuelle identitet i vores præsentationer
  • Udvikle PowerPoint-præsentationer
  • Gøre komplekse tekster og materialer interessante og overskuelige med grafiske og visuelle virkemidler
  • Bidrage til andet materiale som fx brochurer, eventtekster og annoncer
  • Øvrige ad hoc marketing-opgaver

Bliv vores nye kollega

Skal du lykkes i rollen som vores nye Marketing Consultant, er det en forudsætning, at du har et stærkt drive og engagement. Du skal være opsøgende, vedholdende og have et udpræget servicegen. Du skal brænde for at arbejde med Power Point og være detaljeorienteret gennem hele processen – også når der skal leveres hurtigt. Vi leder efter en person, der kan se den gode vinkel i den historie, der skal udfoldes, uanset hvad emnet måtte være. Med andre ord er du selvkørende og drevet af at skabe små og store fortællinger til en bred vifte af modtagere.

Du kommer til at bygge videre på et stærkt fundament, og sammen med dine marketing- og branding-kolleger vil du hurtigt få opbygget et stærkt netværk i hele organisationen.

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, fx Brand and Communications Management, International Marketing and Management eller Cand.merc.(kom)
  • Har indgående kendskab til og interesse for PowerPoint
  • Kan finde, udfolde og formidle den gode historie uanset emne i PowerPoint
  • Er kreativ, struktureret og detaljeorienteret
  • Er god til at skabe relationer på alle niveauer – både internt og eksternt
  • Er god til at tackle mange opgaver på én gang uden at miste fokus
  • Er kommunikativt stærk på både dansk og engelsk
  • Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde corporate præsentationer, kundematerialer, pitch decks mv. fra studiejobs

Ingen prioriterer det sociale højere end os

I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, middage og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan skabe de bedste resultater. Det gælder også i vores marketing-team – vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Er du klar til udfordringen?

Vil du være med på holdet, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Branding & Marketing, Søren Fogt Lundbo på sfl@netcompany.com.

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle