PwC Denmark

Multiple industries

7,528 followers

Studentermedhjælp med flair for engelsk søges til PwC at PwC Denmark

Expires tomorrow

Brænder du for engelsk oversættelse og korrekturlæsning? Så kan du blive en del af et stærkt fællesskab og være med til at gøre en forskel for vores kunder i PwC.
Du har dine egne opgaver og supporterer med ad hoc opgaver, både ift. kunder og internt i afdelingen. Du motiveres af at:

  • Hjælpe kundeteams til at udarbejde rapporter til kunderne, så formuleringer og grammatik er korrekt på engelsk
  • Trække diverse oplysninger fra vores økonomisystem, foretage opdateringer, opfølgning på debitorer og fakturering
  • Rette rapporter til grafisk, så vores design mv. følger vores brand

Hos Top Tier er det mennesker, der gør en forskel
Du bliver en del af PwC's TopTier-afdeling, der er revisionsafdelingen for C25-virksomheder i Danmark. Vi har et mål om at blive den gladeste afdeling i PwC, som du meget gerne bidrager til i det daglige. Det gør vi bl.a ved at dyrke fællesskabet både på og uden for arbejdspladsen, så vi udvikler os og gør en forskel sammen.

Vi motiveres af at gøre det bedre end i går
Du bliver en del af vores Top Tier Support Team, hvor vi motiveres af at gøre tingene bedre i dag end i går. Vi arbejder med mange forskellige typer af opgaver på tværs af Top Tier, så ikke to dage er ens. Faglige og personlig udvikling er vigtig for os, så du vil få mange muligheder for at prøve nye ting.

Du har kompetencer inden for oversættelse og korrektur på engelsk
Vi leder efter dig, der kan nikke genkendende til:

  • Som person vil du gerne gøre en forskel på en reflekterende og empatisk måde. Du kan både lide at tage ansvar for egne opgaver og løse opgaver i fællesskab
  • Det er også en naturlig ting, at du er serviceminded, detaljeorientert, struktureret og brænder for at have mange bolde i luften ad gangen og samtidig overholde deadlines
  • Sprogligt skal du være flydende på engelsk og god til dansk. Du skal også være god til tal.
  • Det er et krav, at du har erhvervserfaring fra et andet job.

Du er i gang med din bacheloruddannelse på f.eks. cand. mag (engelsk) eller tilsvarende fra andre uddannelser og har lyst til at blive studentermedhjælper i Top Tier og arbejde ca. 15 timer om ugen.

Brænder du for at gøre en forskel?
Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer og en levende og inspirerende kultur for alle, der gør karriere hos os - lige fra vores mange studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du
Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Du må endelig også kontakte Pernille Rye Petersen på pernille.rye.petersen@pwc.com, hvis du har nogle spørgsmål.

Ansøgningsfrist: 24. januar 2022
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Hellerup
Hjemmeside: www.pwc.dk/karriere