Lidl Danmark

Retail

2,243 followers

Junior Project Manager til Branding & Packaging- Barselsvikariat at Lidl Danmark

Brænder du for emballager – yderkartoner såvel som primæremballager - og ønsker du at bidrage med løsninger, der skaber vækst og lever op til fremtidens emballagekrav? Vil du være en del af et lille selvstændigt team, hvor du kan få stor indflydelse? Så er det måske dig, vi mangler som Junior Project Manager.

Lidl er i vækst og til vores hovedkontor søger vi en energisk og struktureret Junior Project Manager til vores Branding & Packaging team. Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men er netop påbegyndt byggeriet af et stort nyt, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus – mere centralt bliver det ikke! Det nye hovedkontor forventes at stå klar i midten af 2023. Grundet flytningen af hovedkontoret har vores medarbejdere allerede nu mulighed fra at arbejde fra vores satellitkontor i Aarhus. I denne stilling vil du have mulighed for både at arbejde fra vores hovedkontor i Kolding og vores satellitkontor i Aarhus. Fordelingen af arbejdspladsen vil ske efter aftale med nærmeste leder.

I Branding & Packaging har vi ansvaret for Lidls private label emballager. Vi arbejder meget med designs og tekster, men også med yderkartoner, både konstruktioner og designs. Du får ansvaret for egne opgaver og projekter, men du skal være indstillet på fleksibilitet og samarbejde med dine kolleger på tværs af opgaver.

Vi er en ambitiøs, international virksomhed, der leverer vækst og overskud. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Derfor er omgangstonen uformel og direkte, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for involvering og medindflydelse.

Om jobbet

  • Du får ansvaret for optimering af yderkartoner, både konstruktion og design
  • Du får det daglige ansvar for at køre vores eksportartikler igennem, dvs. korrekturlæsning og koordinering med andre Lidl-lande og designbureauer
  • Du skal samarbejde med vores internationale afdeling
  • Du skal samarbejde med både danske og tyske designbureauer

Om dig

  • Du har kendskab til bølgepap (konstruktioner og kvaliteter)
  • Du er en god koordinator og trives med at være bindeleddet mellem forskellige afdelinger
  • Du er detaljeorienteret
  • Du er uddannet inden for indkøb eller marketing
  • Du er fleksibel, omstillingsvillig, har gå-på-mod og drive
  • Du trives i en travl og hektisk hverdag, men formår at holde hovedet koldt, når tingene går stærkt
  • Du er en teamplayer, der samtidig evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Du behersker tysk og engelsk i skrift og tale
  • Du har gode kommunikationsevner, har gennemslagskraft og trives med en stor kontaktflade både internt og eksternt

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglige udfordringer, faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Konkurrencedygtig lønpakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse 1. marts 2021

Har du spørgsmål til jobbet?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Design & Packaging Manager, Lene Fredsted, på mail lene.fredsted@lidl.dk