Nykredit

Multiple industries

2,030 followers

Holdspiller til Realkreditprodukter i Kapital & Funding at Nykredit

Posted 6 days ago

Drømmer du om et job i en finansiel virksomhed i rivende udvikling? Vil du arbejde et sted, som er præget af høj faglighed, og hvor din karrieremæssige udvikling prioriteres? Og kan du se dig selv i et stærkt fagligt miljø, hvor du kommer til at arbejde med de bedste i branchen? Så er jobbet som specialist i Realkreditprodukter i Funding & Kapital måske noget for dig.

Dit nye job

Afdelingen Realkreditprodukter er produktejer af koncernens realkreditprodukter og prioritetslån. Afdelingen forvalter og udvikler koncernens realkreditprodukter, leverer specialistviden til projekter og udfører ad hoc-opgaver og uddannelse inden for realkreditområdet. Ud over produktansvaret har Realkreditprodukter ansvaret for at sikre korrekte realkreditberegninger, som indgår i beregnings- og rådgivningsværktøjer samt koncernens låneproduktionssystemer.

Dine opgaver

Du får en enestående mulighed for at komme helt tæt på realkreditområdet. Dine primære opgaver vil omhandle driften af realkreditområdet herunder arbejdet med kundevendte dokumenter, åbning af nye fondskoder og deltagelse i tværgående projekter, hvor realkreditprodukterne påvirkes. Kort sagt en masse forskellige opgaver med realkreditproduktet i centrum, der er med til at sikre, at vi hver dag er i stand til at tilbyde hele Danmark realkreditfinansiering på markedsførende vilkår.

Du kommer til at have et tæt samarbejde med en bred vifte af afdelinger herunder de kundevendte forretningsområder Banking og Partnere.

Din baggrund

Fagligt har du en afsluttet kandidatgrad i bagagen, og du har måske allerede et par års erfaring fra en finansiel virksomhed. Alternativt er du bankuddannet og har flere års erfaring inden for realkreditområdet. Du er struktureret som person og har lyst til at tage ansvar for driften af realkreditområdet i Nykredit fra A-Z.

Din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i Realkreditprodukter sammen med i alt 15 andre kolleger. Vi samarbejder med de øvrige enheder i Funding & Kapital, IT-afdelingen samt de kundevendte områder. Vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er et tæt samarbejde mellem produktudvikling, produktvedligeholdelse og beregningssiden. Sammen med de øvrige medarbejdere i Funding & Kapital sidder vi på Kalvebod Brygge i hjertet af København.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Anette Schjerning, 51 24 98 12 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

Ansøgningsfrist: 18. august 2019
 
Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.  

Company overview