Projektmedarbejder til Udviklingscenter for Husdyr på Friland at Danish Crown Group

Posted 6 days ago


16/05/2019
Udviklingscenter for Husdyr på Friland
Randers, Denmark (DK)
Projektmedarbejder til Udviklingscenter for Husdyr på Friland
Brænder du for at arbejde med frilandsdyr, økologi og dyrevelfærd? Er du analytisk, struktureret og har lyst til at arbejde med forskellige projekter inden for disse områder? Så er du måske den nye projektmedarbejder, vi søger til Udviklingscenter for Husdyr på Friland.
Vi søger en projektmedarbejder i en fuldtidsstilling i en tidsbegrænset periode fra 1. august til 31. december 2019.
Udviklingscenter for Husdyr på Friland arbejder med projekter om grise og kvæg på friland, og vi har kontor sammen med Friland på Danish Crowns hovedkontor i Randers. Du bliver en del af et team på fem engagerede kolleger, der alle har en landbrugsfaglig baggrund.

Jobbet

De projekter, du kommer til at arbejde med, vil typisk dreje sig om fodring, miljø og management. Vores hovedformål er at forbedre dyrevelfærden og økonomien hos landmændene. Vi har både opgaver i egne projekter og opgaver i fælles projekter med blandt andet SEGES Økologi Innovation, Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet.
Dine opgaver bliver primært dataindsamling og behandling af data. Dataindsamlingen kan fx være observationer af grises adfærd (fx om de sover, spiser, leger, roder eller lignende) eller måling af foderforbrug. Databehandling kan fx være gennemgang af videosekvenser, der er optaget, når dyrene ikke er forstyrret af mennesker eller indtastning af indsamlede data. Du vil herudover blive inddraget i planlægning og projektmøder.
I jobbet må der forventes en del kørsel og enkelte lange dage i forbindelse med dataindsamlingen.

Hvem er du?

Du er uddannet jordbrugsteknolog eller lignende med speciale i enten husdyr (kvæg eller grise) eller miljø. Du har måske et par års erhvervserfaring, men det vigtigste er, at du har kendskab til praktisk, og gerne økologisk, husdyrbrug. Erfaring med projektarbejde er en fordel, men ikke et krav.
Som person er du nysgerrig, struktureret, kan lide udfordringer og har et godt humør. Arbejdsmæssigt trives du med både selvstændige opgaver og i teams. Du er fleksibel i forhold til at kunne tage enkelte lange dage.

Hvem er vi?

Udviklingscenter for Husdyr på Friland er et mindre kommanditselskab, der er ejet ligeligt af Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. Friland A/S er ejet af Danish Crown og forhandler kød fra økologiske dyr samt konventionelle frilandsgrise og kødkvæg. Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største dyreværnsorganisation. Udviklingscenter for Husdyr på Friland har kontor i Randers, men arbejder over hele landet.

Nærmere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Simme Eriksen på +4589192764 eller +4530342694
Tiltrædelse 1. august.
Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 6. juni.

Remember to mention that you found this position via Tyba