HR Project Manager, GDPR at Danish Crown Group

Posted 1 week ago


 
13/05/2019
Danish Crown Group Functions
Randers, Denmark (DK)

HR Project Manager, GDPR

Er du en dygtig projektleder med både HR og GDPR-viden, og trives du med at have en aktiv rolle i dine projekter? Kan du samtidig planlægge projektaktiviteter, udvikle implementeringstilgang, udarbejde procesbeskrivelser og guidelines samt sikre implementeringen af disse i en hands-on forretning?
Vi har brug for en erfaren profil, der kan være med til at indarbejde best practice på persondataområdet i vores koncern.

Best practice på tværs af organisationen

Du vil være organisatorisk forankret i Group HR og arbejder på tværs af koncernen, både med ledere fra vores forskellige forretningsenheder og kolleger fra HR, Legal og IT. Dine ansvarsområder bliver blandt andet at:
  • Udarbejde og optimere procesbeskrivelser og guidelines inden for HR-processer som rekruttering, onboarding, offboarding, compensation & benefits, løn med videre
  • Implementere disse guidelines, først i Danmark og dernæst globalt, så der skabes overblik over standarder og lokale afvigelser
  • Rådgive om håndtering af persondata, databeskyttelse, regler og praksis til lederne på vores fabrikker og enheder
  • Indgå i projektsamarbejde med IT, Legal og den overordnede GDPR-styregruppe, der arbejder på tværs af funktionsområderne

Selvom du vil have udgangspunkt på vores koncernhovedkontor i Randers, vil det være naturligt i dette job, at du også kommer rundt på andre lokationer både i Danmark og udlandet. Det er muligt, at jobbet på et senere tidspunkt bevæger sig fra GDPR til andre projektområder inden for HR.

Dygtig formidler med bred forretningsforståelse

Du har et godt kendskab til GDPR-lovgivningen, enten via en juridisk baggrund, fx Cand.merc.(jur.), eller fra en specialist- eller lederrolle i HR, fx som HR Business Partner, projektleder, procesejer eller lignende. Gennem dine +7 års erfaring har du vist, at du forstår at sætte dig ind i forretningen, for det er ude på fabrikker og enheder, at implementeringen sker, og processerne skal stå deres prøve.
Gode formidlingsevner samt en grundlæggende forståelse for IT-systemer og komplekse datastrømme er forudsætninger i jobbet. Ligeledes er det væsentligt, at du arbejder struktureret og selvstændigt med dine projekter, så du sikrer fremdrift og kvalitet i leverancerne – naturligvis i samarbejde med forretningen. Det er nemlig vigtigt, at du samarbejder og kommunikerer let med stakeholders på alle niveauer i organisationen.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SVP HR Andreas Friis på 8919 2888.
Forventet start er i august, men kan aftales nærmere.
Send venligst din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende.
   

Remember to mention that you found this position via Tyba