IT Controller at Danish Crown Group


02/08/2019
Tulip Food Company
Randers, Danmark (DK)

IT Controller

Trives du i krydsfeltet mellem forretningen og IT, og vil du være med til at sikre en bedre og mere effektiv udnyttelse af IT og processer i Tulip Food Company? Motiveres du samtidig af at have en stor kontaktflade og en hverdag med variation? Så er du måske den IT Controller, vi søger til vores hovedkontor i Randers.
Du bliver en del af vores IT-organisation i Tulip, som består af otte medarbejdere, hvis daglige berøringsflade er blandt Tulips superbrugere på hovedkontoret i Randers, vores 10 fabrikker i Danmark, Tyskland og Holland samt salgsdatterselskaber i udlandet. Vi har tæt sparring med Danish Crown Koncernens SAP-afdeling og tæt samarbejde med resten af Danish Crowns IT-organisation. Vores afdeling er kendetegnet ved et højt engagement, dedikation og et uformelt arbejdsmiljø.
Tulip Food Company - en del af Danish Crown Koncernen – er inde i en rivende udvikling. Vi søger en proaktiv medarbejder til at understøtte den daglige IT-forretning i Tulip. Tulip Food Company omsætter for knap 10 milliarder kroner og har aktiviteter i en række europæiske lande.

Jobbet

Dit overordnede ansvarsområde vil ud over support være at sikre implementering og vedligeholdelse af vores IT-løsninger samt i nogle tilfælde agere projektleder i forbindelse med disse løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Tulips brugere i ind- og udland samt med dine kolleger i IT Controlling og koncernens IT og SAP-afdeling. Vi har SAP som ERP-system samt Arolink som MES-system (Manufacturing execution systems). Derudover har vi en række systemer, som enten er integreret med SAP eller er stand-alone systemer.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Optimering og vedligeholdelse af processerne i vores SAP og MES-system samt interface imellem interne og eksterne systemer, herunder EDI
  • Optimering af SAP-processerne primært inden for lager/indkøbsdelen
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer og procedurebeskrivelser samt test i forbindelse med ændringer og nye implementeringer
  • Overvågning/controlling af forskellige processer i SAP og MES-systemet. F.eks. snitflader/EDI imellem systemerne, herunder overvågning og korrektion af fejl
  • Support til Tulips brugere i Danmark og udenlandske datterselskaber

I stillingen kan du forvente nogen rejseaktivitet i ind- og udland afhængigt af projekter samt løbende support.

Din profil

Du arbejder måske allerede med lignende opgaver og har tilegnet dig erfaring med implementeringsprojekter og vedligeholdelsesopgaver. Du har eventuelt en videregående uddannelse som eksempelvis ingeniør inden for software eller produktion. Alternativt er du nyuddannet inden for salg, lager eller produktionsprocesser, og du brænder for at arbejde med og implementere SAP samt produktionssystemer.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP og MES-systemer samt viden om de forretningsmæssige muligheder og problemstillinger i forbindelse med sådanne systemer – også gerne inden for produktion. Du har stort kendskab til Office-pakken specielt inden for Excel og behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Tysk er en fordel. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til projektledelse og projektbeskrivelser.
Herudover er du kommerciel og analytisk anlagt og formår hurtigt at sætte dig ind i nye problemstillinger, systemer og revurdere processer. Du er resultatskabende samt vedholdende og din arbejdsform er struktureret og detaljeorienteret. Da du får en bred kontaktflade til fabrikker, Danish Crown og Tulip, er det vigtigt, at du er serviceminded og en god kommunikator, der formår at samarbejde på alle niveauer.

Nærmere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Lea Bonde Jensen (+45) 8910 5055
Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende. Sidste frist er den 27. august 2019.
Bemærk venligst: Vi oplever i øjeblikket tekniske problemer med vores rekrutteringssystem. Når du har uploadet dit CV, skal du derfor først trykke på gem og ikke på ansøg. Når du har trykket på gem, skal du herefter uploade din motiverede ansøgning. Tryk dernæst på gem og til sidst på ansøg.
Tulip er Danmarks ældste brand, og med varemærker som Steff Houlberg, GØL, Mou og Den Grønne Slagter er der stor interesse for vores produktioner. Vi er til stede på over 120 markedet i hele verden, og vi prioriterer åbenhed og dialog både internt i virksomheden og med vores omverden.

Remember to mention that you found this position via Tyba